Bæredygtige t-shirts med tryk - findes det?

‘Bæredygtigt’, ‘Miljøvenligt’, ‘CO2 Neutralt’. Tekstilbranchen kan være en jungle at finde rundt i når det kommer til produkter, som er produceret med hensyn til højaktuelle emner om klima, miljø, forurening og CO2 udledning. Mange mode- og tekstilvirksomheder arbejder seriøst med at kunne udbyde t-shirts med tryk, som er bæredygtige. Men må man egentlig kalde sine t-shirts for bæredygtige og findes der overhovedet bæredygtige t-shirts på markedet?  

Hvad er bæredygtighed?

Begrebet 'bæredygtighed går helt tilbage til 1700-tallet, men siden 1980’erne har betegnelsen 'bæredygtig udvikling' været udtrykt som: "en udvikling der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Det vil sige, at der ikke må være noget led i produktets udvikling, som har gjort væsentlig skade på miljøet eller som har udledt en markant mængde af CO2, som dermed biddrager til at skabe klima- og forureningsudfordringer, som vil forringe fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Udover miljø og klima medregnes sundhedmæssige, sociale og etiske forhold også i definitionen. Bæredygtighed skal altså ses ud fra et helhedsorienteret perspektiv. 

Findes der bæredygtige t-shirts?

Da al produktion påvirker miljøet og klimaet, er der derfor som udgangspunkt ikke nogen t-shirt med tryk, som kan betegnes som decideret bæredygtig. For at et produkt skal kunne betegnes som bæredygtigt, miljøvenligt, CO2 neutralt eller blot mere af disse ting end andre produkter, skal der have været foretaget en såkaldt LCA, livscyklusanalyse. Her skal uafhængige eksperter have vurderet at der ikke er noget led i produktets skabelse, fra udvinding af råmaterialer til det færdige produkt, som har en påvirkning, der modstrider definitionen for at produktet kan betegnes som bæredygtigt.

Hvis ikke bæredygtige t-shirts, hvad så?

På nuværende tidspunkt eksisterer der nok ikke nogen t-shirt på markedet, som lever op til kravene for bæredygtighed. Derimod bliver der anvendt mange initiativer i både t-shirt produktionen og den generelle tøjproduktion for at komme hen imod mindre miljøbelastende alternativer, såsom t-shirts med tryk lavet af genbrugsmaterialer, Svanemærket, Fairtrade og økologiske t-shirts. Så helt bæredygtige t-shirts eksisterer nok ikke på nuværende tidspunkt, men derfor er der dog stadig nogen typer af t-shirts, som er blevet produceret ved anvendelse af flere bæredygtige initiativer end andre. 

Har din virksomhed fokus på miljø og klima og/eller leder i blot efter t-shirts med tryk til jeres medarbejdere, så se vores udvalg af t-shirts med tryk.

3 forslag til t-shirts med fokus på minimal miljø påvirkning